Rejserestriktioner eller smitte, der medfører, at I desværre ikke kan eller må rejse.


Hvordan er I stillet, hvis rejsereglerne (fortsat) betyder, at I ikke kan eller må rejse?
Eller hvis I er blevet smittet med Covid-19, så I ikke må rejse?


Det er jeres afbestilling/rejseforsikring, der skal dække jer.
Vi vil anbefale, at I allerede nu kontakter jeres forsikringsselskab.
De kan hjælpe med at oplyse jeres dækning i tilfælde af, at situationen ikke ændrer sig.

Nogle forsikringsselskaber dækker, så I kan annullere en måned før, andre en uge før og andre først dagen før.
Nogle forsikringsselskaber dækker alle rejsedeltagere. Andre dækker kun husstanden, andre dækker hustanden +2 til eller +10 deltagere.
Som I kan se i de ovennævnte eksempler, så er det vidt forskelligt, hvordan og hvornår forsikringsselskaberne dækker.

Vi har ikke haft andre kunder, hvor deres afbestilling/rejseforsikring ikke dækker, medmindre de slet ikke har haft forsikring.

Bemærk, at I kan evt. også have forsikring via et kreditkort, og dette dækker normalt også, selvom I ikke har betalt rejsen med det.

Har I som rejsebureau ikke en forsikring, der dækker?
Da Udenrigsministeriet pt. ikke fraråder rejser, dækker vores forsikring og pakkerejseloven/Rejsegarantifonden ikke.
Hvis Udenrigsministeriet ændrer, så de fraråder rejser, når I skal rejse, så vil I være sikret fuld refusion fra os.

Kan vi ombooke, afbestille eller ændre til f.eks. næste år?
Desværre ikke. Hoteller, feriecentre, liftkortselskaber, skiskoler og skiudlejninger skal have betaling, uanset om I kan/må rejse eller ej.
Derfor er det desværre ikke muligt, at ændre eller afbestille uden, at det indbetalte er tabt.

Vi er rigtig kede af denne frustrerende og usikre situation, og vi håber der kommer lempelser, så I alligevel kan rejse.
Ellers håber vi, at jeres afbestillings- og rejseforsikring vil dække, som man kan forvente.

Hvis spørgsmål eller andet, så kontakt os, gerne på mail: info@skitour.dk