Ophold er uden forplejning og liftkort (liftkort købes lokalt.).
OBS! Ophold er inklusiv strøm, vand, SLUTRENGØRING, sengelinned, turistskat og fri adgang til vandland osv.
Skitour.dk tilbyder endnu et dejligt feriecenter i Harzen.
I Landal Salztal Paradies er der tænkt på alt, og her får enhver familie et dejligt ferieophold i store flotte lejligheder og feriehuse af høj kvalitet.
Feriecentret byder på et udvalg af fine aktiviteter lige fra kælkning ved feriehusene eller dejlig indendørs vandland, stort indendørs legecenter, skøjtebane, bowling, fitness center og sauna landskab.
Alt ligger direkte ved feriecentret, hvor der tillige er en børneklub med børneaktiviteter og et fritidsprogram.
Her ved feriecenteret findes tillige det store 1.500 m2 Regnbueland, der er et kæmpe legeland med alverdens aktiviteter.
Ved Landal Feriehuse er der normalt KUN mulighed for at booke ophold som følgende: 5 dage mandag-fredag (MAN-FRE 5 DG) 4 dage fredag-mandag (FRE-MAN 4 DG) 8 dage mandag-mandag eller fredag-fredag (8 DG)
Vores komfortable og yderst velbeliggende indkvartering tilbyder komplette feriehuse med alle nødvendige faciliteter.
Feriehusene benævnes her i teksten som feriehuse, og er indrettet fra 4 til 10 personer. 4- og 6-personers huse er indrettet i dobbelt-huse, hvor der er 2 lejligheder i hvert hus.
10 personers feriehuse er selvstændige feriehuse eller feriehuse bygget som tvillinge-huse.
Ekstra fordele med Skitour.dk i Harzen: - Gratis skibus.
- Rabat på f.eks. skileje. - Ophold på Landal er inklusiv strøm, vand, slutrengøring, sengelinned, turistskat og fri adgang til vandland osv.
Generel information om alle feriehuse - standard indhold i hvert feriehus:
Alle huse er moderne og funktionelt indrettet.
Her på et bakkedrag ved Bad Sachsa er bygget 109 feriehuse med plads fra 4 til 10 personer.
Feriehusene er indrettet lyst og venligt med moderne design og brugervenlige rum og faciliteter.
Alle feriehuse er beliggende med udsigt over en lille dal direkte ved byen Bad Sachsa.
Feriehusene er af skandinavisk standard og der er tænkt på rummelighed og funktionalitet.
Der er dobbeltværelser som soveværelser til alle gæster.
Ingen sover i stue/opholdsrum.
Specielt for børnefamilier og gæster med hunde og gæster med gangbesvær:
Vær opmærksom på, at der på dette feriecenter tillige tilbydes specielle lejligheder, der er indrettet med ekstra faciliteter for børn og for gæster med hunde.
Der er tillige mulighed for at bestille barrierefri/handicapvenlig indkvartering.
Beskrivelse af hver type feriehus lige nedenfor. OBS! Vær opmærksom på, at standard indretning af hvert hus er beskrevet længere nede.
Type K4: Komfort 4-personers ferielejlighed ca. 80 m2, 2 soveværelser, 1 badeværelse.
Udover ovenstående generelle information er huset indrettet som følgende:
Feriehuset man bor i, består af en bygning med 2 seperate lejligheder.
I lejligheden er der en entré med garderobe.
Her findes 2 soverum med 2 senge i hvert samt skabsplads og sengebord.
I et af soveværelserne er der tillige tv.
Køkken med de beskrevne faciliteter med åben adgang til spiseplads til 4 personer, stue med 4 siddepladser (1 sofa og 2 stole) samt tv.
Tillige badeværelse med bruser og enkelt eller dobbelt håndvask.
Parkeringsplads evt. ved huset eller på den centrale parkeringsplads.
Til huset kan bestilles børneseng, børnestol og trappegitter.
Type K6: Komfort 6-personers ferielejlighed ca. 80 m2, 3 soveværelser, 1 badeværelse.
Udover ovenstående generelle information er huset indrettet som følgende:
Feriehuset man bor i, består af en bygning med 2 lejligheder.
Lejligheden er beliggende i én etage, som man når via en stentrappe udenfor.
I lejligheden er der en entré med garderobe. Her findes 3 soverum med 2 senge i hvert samt skabsplads og sengebord.
I et af soveværelserne er der tillige fladskærms-tv.
Køkken med de beskrevne faciliteter med åben adgang til spiseplads til 6 personer, stue med 6 siddepladser (stor sofa og 3 stole) samt tv.
Tillige badeværelse med bruser og enkelt eller dobbelt håndvask.
Parkeringsplads evt. ved huset eller på den centrale parkerings plads.
Til huset kan bestilles børneseng, børnestol og trappegitter.
Type K10: Komfort 10-personers feriehus ca. 160 m2, 5 soveværelser, 3 badeværelser.
Udover ovenstående generelle information er huset indrettet som følgende:
Feriehuset er et fritstående feriehus med terrasse og balkon.
Huset er i to etager.
På første sal findes køkken med de beskrevne faciliteter. Tillige Senseo kaffemaskine.
Her er spiseplads til 10 personer, stue med 10 siddepladser (stor hjørnesofa samt stole) samt tv.
På denne etage er der tillige 1 soveværelse med klædeskab.
Tillige 1 bad og toilet.
På første sal er der tillige seperat wc.
I stuen er der 4 soveværelser med 2 senge i hvert samt klædeskab.
I et af soveværelserne er der tillige fladskærms-tv.
Her er tillige 2 bad og toiletter med bruser og enkelt eller dobbelt håndvask.
Her er tillige et wellness rum med infrarød sauna med plads til 4 personer og solarium.
Parkeringsplads evt. ved huset eller på den centrale parkerings plads.
Til huset kan bestilles børneseng, børnestol og trappegitter.
Tilvalg for tema feriehuse:
Landal Salztal Paradies har gjort meget ud af at tænke på specielle målgrupper, og derfor er der indrettet specielle huse med følgende tema:
K6 "Børne feriehus":
Lejligheden er indrettet som de almindelige 6K feriehuse, og i tillæg er der lavet følgende tiltag:
I køkkenet er der børnebestik og børne udstyr.
I brusenischen er der en speciel børne bruser.
Her er høj børnestol, babyseng. Alle stikdåser er børnesikret.
I huset er tillige et udvalg af børne legetøj.
Her er tillige et børnelegebord.
Der er plads til babyseng i soverværelset.
Børne-soveværelset er tillige indrettet med små børnestole og hyggelige køje senge der er bygget i en lille borg.
K6 "Hunde feriehus":
Lejligheden er indrettet som de almindelige 6K feriehuse, og i tillæg er der lavet følgende tiltag:
Lejligheden er placeret i stueplan/jordniveau, således at der er adgang til terrasse og have.
Her er meget kort afstand til skoven, for luftning af hunde.
Haven er indhegnet så hunden kan løbe frit.
Her er en sammenklappelig hundeseng. Tillige hundetæppe (120x80 cm eller 80x60 cm).
Her er tillige affaldsspand til hunde affald. Højdeindstillelig spise- og drikkeskåle til hunde.
Der må max. være 2 hunde i hver lejlighed.
Der er tillige en speciel hundebruser ved hovedbygningen, der kan benyttes gratis.
K4 barrierefrit/handicapvenligt feriehus:
Lejligheden er indrettet som de almindelige 4K feriehuse, og i tillæg er der lavet følgende tiltag:
De barrierefrie leligheder kan man komme til uden brug af trapper, dvs. tilgangen er en fast vej med fliser eller asfalt.
Alt er i én etage.
Alle døre er mindst 90 cm brede, ingen dørtrin eller trappetrin.
Terrassen er rullestolsegnet.
Der kan parkeres direkte ved indkvarteringen.
Her er tillige rullestolsvendekreds på mindst 150 cm.
Spisebordet er mindst 70 cm høj og en rullestol kan køre under bordet.
Et af de 2 soverum har plads til en høj-/lav-seng med rullestolsvendekreds på mindst 150 cm.
På badeværelset er der et ekstra højt wc med gelænder i begge sider.
Følgende kan lejes og skal bestilles på forhånd:
Tilvalg for børne feriehus.
Tilvalg for hunde feriehus.
Tilvalg for barrierefrit feriehus.
Høj børnestol.
Babyseng inkl. linned.
Feriehuse ved siden af hinanden eller et bestemt feriehus pr. feriehus.
Håndklædepakke pr. person.
Køkkensæt (viskestykke og karklud samt vaskemiddel).
Redte senge ved ankomst pr. person.
Husdyr (max. 2 dyr pr. feriehus) pr. nat pr. husdyr.
Feriehuse ved siden af hinanden:
Ved bestilling af flere feriehuse samtidig, kan vi garantere placering ved siden af hinanden mod et tillæg.
Ekstra baby med udover tilladt antal deltagere:
Der er mulighed for at få en ekstra baby med i et feriehus, selvom huset allerede er belagt med det maximale antal personer er i huset. Betingelsen herfor er at barnet maximalt må være 2 år.
Dette kan kun bookes ved special forespørgsel til Skitour.dk.
Indretning i alle feriehuse:
Alle feriehuse er indrettet med centralvarme og har som standard sidde/spise område, fladskærms-tv, dvd afspiller, radio/cd-afspiller, komfortable og moderne møbler, herunder store spiseborde samt behagelig sofa/hjørnesofa/stole.
Feriehusene er indrettet med åbne køkkener i forbindelse med stue/opholdsrummet, kaffemaskine, komfur m. 4 kogeplader, mikrobølgeovn og opvaskemaskine samt vandkoger.
Køkkenet er indrettet med almindeligt køkkenudstyr, gryder, potter og pander der tilsvarer det antal personer, der kan bo i huset. (Medbring selv viskestykker, karklude og opvaskesæbe).
Soveværelserne er indrettet med 2 senge i hvert rum.
Her er flotte og funktionelle badeværelser med brusebad, enkelt/dobbelt håndvask og wc.
Der er sågar oftest blevet plads til et lille lager rum i huset, hvor man f.eks. kan stille sin bagage.
Der er møbleret terrasse eller balkon med parasol ved hvert hus.
Parkeringsplads tæt ved feriehuset. Tillige ekstra parkeringspladser i området.
Feriehusene kan indrettes med høj børnestol, børneseng, gitter ved trappe mod bestilling - se prislisten/tillæggene.
Prisen inkluderer:
Opholdet inkluderer vand-, varme- og strømforbrug, slutrengøring, turist skat og sengelinned, som man selv lægger på sengene.
Tillige fri adgang til svimmingpool.
(Hvis I ønsker at komme en dag senere end ovenstående er det muligt ved at informere om dette ved bestilling. Der er dog ingen prisreduktion).
Lokal turistskat: Vær opmærksom på, at indkvarteringen opkræver turist skat på vegne af det lokale turistråd.
Beløbet andrager ca. € ca. 2,50 pr. voksen pr. nat. Børn til 14 år betaler normalt intet.
Dette beløb opkræves af gæsten direkte på indkvarteringen.
Vinteraktiviteter findes i hele Harzen. Her ved Landal Salztal findes muligheder for skøjteløb, kælkning, bobslæde og langrend.
Der er skiudlejning i byen Bad Sachsa, hvor du bor, - og ganske kort til det alpine skiløb i Bad Sachsa.
I Bad Sachsa byder først og fremmest det 660 meter høje Ravensberg på et fint alpint skiområde med 4.400 meter pister i alt.
Her er 3 forskellige lifte såvel som 9 nedfarter af forskellige sværhedsgrad. Der er skiudlejning i byen, hvor du bor. Der findes ski-shuttle-bus til skiområdet.
Bussen afgår fra centrum af byen, ca. 300 meter fra indkvarteringen.
Hvis du elsker at køre på kælk eller bobslæde giver den 300 meter lange bakke en god udfordring.
Her er mulighed for aften-skiløb fra kl. 19.00 til 21.00 hver aften.
Her er tillige restaurant og café ved skiløbet, der også byder på afterski.
Langrend findes i området på og ved Ravensberg bjerget og ved byen. Her er bl.a. den meget kendte "sydharz løjpe" med forskellige sværhedsgrader og længder.
Her er langrends-løjper fra 4 til godt 20 km længde.
Ønsker I at stå endnu mere på alpinski er der alle de omtalte muligheder her på præsentationen af Harzen.
Skitour.dk anbefaler gæster fra Landal Salztal først og fremmest at benytte Ravensberg skiområdet her ved Bad Sachsa.
Alternativt kan man køre til Braunlage og det dejlige skiområde ved skibjerget Wurmberg (24 km væk) eller til Sankt Andreasberg (20 km væk), hvor der er alle muligheder for børnefamiliens vinteraktiviteter.
Det er let at komme til de andre skiområder i Harzen, idet vejnettet er fint og stort. Vi anbefaler blot, som altid, at man kommer tidligt afsted, inden den værste trafik.
Vandlandet er et kapitel for sig.
Her er der naturligvis en dejlig swimmingpool og bølgebad.
Stor rutschebane med mulighed for at rutsche på baderinge, boblebad og børneaktiviteter i f.eks. børnebassinet, ligesom ugentlige aktiviteter for børn i swimmingpoolen.
Wellnessområdet byder på dejlig saunaafdeling med fine hvilerum ligesom forskellige wellness behandlinger.
Her er finsk sauna, biosauna, eukalyptus sauna, is-brønd og kolde bade.
Her er tillige en grotte, man kan svømme i såvel som jacuzzi.
Saunaområdet benyttes af voksne mod et reduceret gebyr for Skitour.dk gæster.
Wellness-afdelingen byder på et stort udvalg af forskellige behandlinger til krop og sjæl.
Her findes tillige mulighed for at bestille morgenbrød, ligesom der er en mindre købmands butik i feriecentret, der byder på friske grøntsager, kød og mejeriprodukter.
Byens nærmeste supermarked "Edeka" ligger ca. 300 meter fra feriecentret.
I feriecenteret findes en god "Diner" såvel som en bar ved bowling-banen.
I Bad Sachsa findes tillige flere gode restauranter.
Byen Bad Sachsa er kendt som et af de store kursteder i Harzen.
Her er skøn natur og en dejlig by med historisk bindingsværks centrum.
Her ved Bad Sachsa er det eneste bjerg i Harzen, man kan køre i bil op på toppen af - Ravensberg - helt op i 659 meters højde med fin udsigt til Bloksbjerg.
Fra Bad Sachsa findes der et utal af udflugtsmuligheder for familien, der gerne vil se og opleve Harzen.
Du bor i delstaten Niedersachsen men du kan gå til delstaten Thüringen, så her har man oplevet DDR tiden og grænsedragningen direkte i byen, idet delingen mellem delstaterne er i byen.
Her er f.eks. gå-afstand til det kendte grænsemuseum ved Bad Sascha, koncentrationslejren ved Mittelbau Dora (hvor man også byggede V2 bomber til 2. verdenskrig), smalsporsbanen i Harzen, der f.eks. bringer dig til Bloksbjerg.
Her er spændende miner med langvarige udgravninger af sølv, spændende middelalderbyer med masser af indkøbsmuligheder, såvel som aktiviteter for store som små.
Skitour.dk-tip: Det bedste feriecenter for familien i Harzen.
Gæstebog
- Randi - 12/3-2022. Rejste i februar 2022
Vores børn elskede Harzen. Vi kørte med damplokomotiv og oplevede grænsen til DDR. Vi kælkede på almindelig kælk og nogle sjove store dækringe. Så selvom vi faktisk ikke fik stået på ski, så havde vi en fantastisk ferie. Vi var kun afsted i 4 dage, men det føles som om vi havde holdt over en uges ferie!
- Egon - 26/2-2022. Rejste i februar 2022
Vi har stået på langrend i mange år og været i Harzen flere gange. Det er bare godt.
- Marin - 25/2-2022. Rejste i februar 2022
Vi havde en dejlig ferie, hvor vi fik kælket, besøgt en sølvmine og selvfølgelig stået på ski. Den ene dag var hovedliften lukket pga. blæst, men så tog vi bare om til Hexenritt. Der er masser af muligheder og områder tæt på.
- Mads - 25/2-2022. Rejste i februar 2022
Godt begynderområde så det var et godt sted for børnene at stå på ski for første gang. For os mere erfarne var det også fint, men sørg for at tage hen til de forskellige områder i stedet for blot at være i Braunlage. Især Skt. Andreasberg overraskede positivt.