◽Dolomiti Superski omfatter, udover Kronplatz, kendte navne som f.eks. Canazei ◽Børneland og Snowtubing Funpark direkte i Kronplatz◽Sydtirols største snowpark ◽Let at komme til, kun 30 km fra Brenner-motorvejen
Dine ekstra-fordele ved at rejse med Skitour.dk til Kronplatz: ◽Du får rabat på bl.a. skileje ◽Vores priser er inklusiv 6 dages liftkort
Et unikt skiområde, der byder på 1220 km pister og 460 liftsystemer! Oplev verdens bedste skiområde med Skitour.dk!
Skitour.dk byder på et lille men godt udvalg af kvalitets-indkvartering i dejlige Kronplatz.
Du har skiløbet lige udenfor døren og her bydes på et unikt og meget funktionelt skiløb med overtal af kabine- og stolelifte.
I hele området ved Kronplatz er der faktisk kun 5 træklifte, så det er et meget ideelt skiområde. Mange af liftene er tillige udstyret med varme i sæderne.
I Sydtyrol i "Pusterdalen" ligger Kronplatz, der siden starten af 1980’erne har været et yndet skirejsemål for danske skiløbere. Pusterdalen og det sydtyrolske område ligger mellem Zillertal-bjergene og Dolomitterne. De flotte og velpræparerede pister og den syd-tirolske charme betyder, at der er sikkerhed for en god og velfungerende skiferie i det italienske. Her tales både italiensk og tysk, da området er sydtirol, og man er meget beslægtet med Østrig.
I dag er Skitour.dk den primære danske rejsearrangør til Kronplatz. Vi bor i centrum af skiområdet i byen Reischach direkte ved hovedliften til hele skiområdet. Reischach ligger 3 km fra Pusterdalens største by Bruneck, der byder på et interessant handelsliv med hyggelige gågader og mange muligheder for god shopping, café besøg og køb af gode italienske is.
Du har gratis skibus til Bruneck når du rejser med Skitour.dk. Det giver dit gæstekort dig adgang til.
Skiløbet er fantastisk godt, og liftkortet inkluderer 6 dages skiløb til hele Dolomiti Superski. Det betyder, at du her fra Kronplatz har liftkort til de 1.220 km pister i Superski Dolomiti, der foruden Kronplatz omfatter kendte navne som Canazei, Arabba, Cortina d'Ampezzo, Alta Badia, Alba, Fassadalen, ARabba Marmolada gletcheren, Trevalli og mange andre fine skiområder som også indeholder det kendte Sella Ronda bjerg masiv.
Fra Kronplatz' 119 km skipister er det let at kommet til resten af Dolomiti Superski. Det gøres på ski fra Kronplatz og videre mod San Vigilio og Piculin. Herfra går der gratis skibus (meget kort tur) til Sompunt Sponata, hvor man så igen har lifte og skiløb i hele Superski Dolomiti og Sella Ronda.
Alternativt kan man let og ubesværet tage sin bil til f.eks. La Villa ved Alta Badia og derfra benytte skifaciliteterne.
I Kronplatz findes alle muligheder for en aktiv skiferie – også når skiløbet er slut. Det store populære Cron4, som er et tropisk vandland med mange forskellige typer sauna, dampbad samt vandmassage, er yderst populært og er også inkluderet i flere af vores hotellers ophold. Her findes tillige langrendsområder, afterski, barer, skøjtebane og spændende restauranter.
Kronplatz er let tilgængeligt, idet der kun er 30 km fra Brenner-motorvejen til destinationen.
Superski Dolomiti – verdens største skiområde er inkluderet i din rejse!
Fakta om skiløbet Dolomiti Superski: 1.220 km pister i 800-2950 meters højde
Antal pister/sværhedsgrad: 331 km blå 737 km røde 152 km sorte
Antal lifte/typer: 82 kabinelifte 220 stolelifte 146 slæbelifte
Liftkapacitet: Ca. 565.000 personer i timen.
Skiområdet Kronplatz/Plan de Corones - inkluderet i dit liftkort: Kronplatz-bjerget er et 360-graders bjerg, der knejser flot i Pusterdalen. Bjerget rækker op i 2.275 meters højde. Her er et meget effektivt liftsystem med kabinelifte til toppen og et væld af pister, der alle er dækket af snekanoner. Alene her i området er der et kunstsneanlæg med knap 300 snekanoner.
Her findes 52 lifte, og kun 5 af disse er træklifte. Pistene, der findes i alle sværhedsgrader hele vejen rundt på bjerget, er særdeles godt præpareret – som de Italienske skiområder er så kendt for.
Den store variation i pisterne og sværhedsgrader samt det mest moderne liftanlæg tiltrækker hvert år både erfarne og nybegyndere på ski. Skiområdet er godt for børnefamilier og nybegyndere, idet 90% af liftene er kabine- og stolelifte.
Her er også rigtig mange udfordringer for de, der har været af sted før, Ikke mindst de 10 km sorte pister vil kunne få pulsen op på selv de mest erfarne.
Hele området - Plan de Crones - er et stort ferieområde hele året rundt og har ikke mindre end 15 landsbyer med adgang til skiløbet: Reischach, Bruneck, St. Vigil in Enneberg, Olang, St. Lorenzen, Kiens, Pfalzen, Percha, Rasen in Antholz, Terenten, Welsberg, Taisten, Antholz, Giesertal, Gais, Uttenheim og St. Martin in Thurn.
Her fra Kronplatz er der også en forbindelseslift ved St. Vigil der går direkte mod Dolomiti Superski og resten af det i alt 1.220 km store Superski Dolomit skiområde.
Et stort trækplaster er den nyere kabinebane ”Piculin”, som transporterer 2400 skiløbere i timen. Den tilhørende sorte piste spænder 500 meter i højdeforskel og er 2 km lang og ender helt nede i den lille landsby Pikolein. Her er efter en god dag på ski også et rigtigt herligt after-ski.
Langrend. Pusterdalen ved Kronplatz har efterhånden etableret sig som et langrends-mekka. Hundredevis af kilometer bugter sig gennem dalen og frister både den erfarne og nybegynderen. Der findes ca. 280 km langrend her i området. I umiddelbar nærhed af Kronplatz findes der utallige muligheder for godt og yderst natursmukt langrend. Prøv en af de smukkeste løjper på helt op til 23 km, som går igennem naturparken Fanes Sennes Braies. Selvfølgelig kan man også vælge kortere distancer såsom ruten til San Vigilio a Ciamaur, som er 3.5 km lang eller den udfordrende rute fra San Vigilio al lago della Creda på 6 km. Valle d 'Anterselva er ca. 20 km og ligger i en højde mellem 1000 og 1600 meter i umiddelbar nærhed af naturparken delle Vedrette di Ries. En smuk tur med langrend omkring den frosne sø. På skiskolen for langrend i Val d 'Anterselva kan du også prøve biathlon - en fascinerende sport: langrend og målskydning, det er en svær disciplin og værd at prøve!
Snowboard. I Kronplatz ligger den største Snowpark i Sydtyrol; ”Snowpark Kronplatz“. Området er 800 m langt og dækker et areal på 75.000 kvadratmeter. Tekniske data: Start: 2.230 m Længde: 750-800 m Størrelse: 75.000 m² 4 baner i forskellige sværhedsgrader
Skiskole. Den italienske skiskole her i Reischach er stor og meget populær. Her findes skandinavisk talende skilærer, der underviser i alle former for skiløb. Her er i alt ca. 200 skilærer. Begynder- og fortsætter kursus, 5 dage x 2 timer ca. € 110,- Privatundervisning 1 time ca. € 50,- (ekstra person € 10,-)
Skitour.dk giver dig efter bestilling henvisning til den skiskole vi arbejder med.
Generelt undervises på italiensk, engelsk og tysk, men der er som angivet også skandinavisk talende skilærer. NB: Der kan evt. undervises i skandinavisk ved forudbestilling. Dvs. svensk, norsk eller dansk. Det skal dog forudbestillet og Skitour.dk hjælper gerne med den rigtige kontakt, når du booker din rejse.
Børn i Kronplatz. Børn er meget velkomne her, og der er rigtig god plads til dem! I Kronplatz er der et specielt børneland, og på toppen af bjerget findes den nye ”Snowtubing Fun Park”, hvor der kan køres kælk, bobslæde og snowtubing. Her er meget børnevenlige lifte.
Kælkning. Tag et hyggeligt afbræk fra skiløbet og nyd en varm te og en kælketur som afslutning på dagen. Der er rigtig mange kælkebaner i området alt efter mod og smag. Kør for eksempel en kælketur i måneskin.
Her er en oversigt over navnene på de områder der tilbyder kælkefaciliteter i Pustertalområdet: Hochpustertal, Gieser Tal, Antholzertal, Tauferer Ahrntal, Gadertal - Alta Badia, Bruneck, Unteres Pustertal.
Gæstebog
- Rikke - 22/2-2023. Rejste i februar 2023
Det er bare det vildeste område. Bare ferien var i 2 uger.
- Per - 20/2-2023. Rejste i februar 2023
Hold op det er stort! Tror ikke jeg prøvede den samme piste to gange. Det var fedt!